IAM Specialist

Technical Consulting · Søborg, København
Department Technical Consulting
Employment Type Full-Time
Minimum Experience Mid-level

IAM Specialist


ICY Security er en af de førende konsulentvirksomheder i Norden inden for Identity & Access Management (IAM) og Security Governance.

Vi søger IAM Specialister, som har lyst til at løfte opgaver for vores støt voksende portefølje af kunder, der inkluderer flere top 10 virksomheder i Danmark.
Vi ser stor efterspørgsel efter vores ydelser, og har en målsætning om at være det stærkeste IAM konsulent-hus i Europa.


Vi er eksperter inden for IAM, og bruger vores erfaring til at implementere pragmatiske løsninger hos vores kunder. Vi etablerer processer og implementerer systemer, der hjælper med user lifecycle management og access governance.


ICY Security leverer gode resultater, fordi vi ikke opfatter IAM projekter som et teknisk en-mands-projekt. I vores projekter sætter vi et team af folk med forskellige roller, som hjælper og støtter hinanden for at skabe det bedste resultat for vores kunder. Vores mantra er, at "Vi løfter i flok".


Vi kombinerer teknisk ekspertviden med en stærk forretningsmæssig forståelse, og har taget et kompromisløst valg; Vi leverer kun IT-sikkerhed, når det giver forretningsmæssig værdi.
Ærlighed og åbenhed er vigtig for os. Vi giver vores kunder den bedste rådgivning, når vi tager udgangspunkt i deres behov, ikke vores egne. Vi får det bedste samarbejde og de bedste projekter, når vi kan kommunikere åbent og tillidsfuldt med vores kunder. Det samme gælder internt. Vi gør hvad vi kan for at orientere, lytte og fortælle.


Hvad søger vi?
Som IAM-specialist løser du de tekniske udfordringer forbundet med IAM-projekter. Der er mange indgangsvinkler til rollen, og der er brug for flere forskellige baggrunde og kompetencer områder. Derfor skal du ikke holde dig tilbage, hvis du kun kan noget af det vi beskriver, eller det er inden for et andet IT område. Det vigtigste er forståelsen for IT og passionen for at lære og vokse sammen med os.


Vi søger konsulenter med en stærk interesse for teknologi, IT og IT-sikkerhed og som vil arbejde med at implementere og udvikle IAM Systemer, der hjælper vores kunder til at håndtere og kontrollere brugeradgange i deres IT-systemer.


Er du ikke allerede IAM-specialiseret, sørger vi for at bygge ekspertisen oven på dine eksisterende kompetencer.


Som IAM specialist kan du komme ud for at arbejde med mange forskellige områder; workflows, formularer, rettighedsstyring, rapporter, policies, automatisering, data kvalitetssikring, systemintegration, udvikling, installation og server-opsætning.


Du kan arbejde med en bred variation af teknologier så som: IAM Produkter, Servere, Webservices, Databaser, AD, LDAP, Scripting, C#, PowerShell, Java, ETL (SISS / Kettle) og andre middleware komponenter. Måske har du erfaring med IAM-løsninger som fx Omada Identity Suite?


Hvis du er mindre erfaren inden for IAM, ser vi gerne, at du får overblik over eksisterende IAM produkter, og specialiserer dig i et specifikt produkt, mens du udvikler din generelle viden og ekspertise inden for IAM.


Din rolle som IAM Specialist:


  • Arbejder ofte i langvarige, større projekter, på enkelte kunder af gangen
  • Installerer nye IAM produkter
  • Konfigurerer produkter 
  • Samarbejder med IAM Arkitekter omkring løsningsdesign
  • Test og dokumentation
  • Hjælper vores kunder med at vurdere kvaliteten af deres adgangsdata i deres IT-systemer, så som AD


Hvad vi forventer
En IAM Specialist hos ICY Security har passion for IT og typisk en teknisk baggrund inden for Applikationsimplementering, IT-infrastruktur, IT-sikkerhed eller lignende. Vi forventer, at du har en relevant IT-orienteret uddannelse og gerne erfaring inden for et eller flere af de nævnte tekniske områder. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som konsulent, men ikke en betingelse for at komme i betragtning til jobbet.


Du ved nødvendigvis ikke det hele fra start, men vi forventer, at du har en stor nysgerrighed og lyst til at forstå og følge med i nye teknologier og løsninger. At du kontinuerligt lærer og udvikler dig inden for it-sikkerhedsløsninger, som er et felt i hastig udvikling.


Vi sætter en ære i, at vores leveringer står på mål over for både de risici og krav vores kunder oplever nu, men også overfor dem, som vi ser morgendagen bringer. Det er vigtigt at du er kvalitetsbevist og kan samarbejde med og forstå vores kunder og dine kollegaer.


Det er naturligvis en fordel hvis du har eksisterende erfaring med IAM, men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du er et talent med stor lyst til at blive ekspert inden for IAM.


Vi forventer, at du taler flydende dansk og engelsk.


Hvad vi tilbyder
Du vil indgå i et ambitiøst og hastigt voksende team med stort drive for at rådgive, hjælpe og udvikle IAM løsninger hos vores kunder.


Vi har IAM Management Konsulenter med speciale inden for det forretningsmæssige perspektiv af IAM. IAM Arkitekter med fokus på krav og løsninger og IAM Specialister med dyb teknisk knowhow.

Hos ICY Security er alle konsulenter sikret træning og viden omkring de produkter, områder og teknologier, vi arbejder inden for. Vi tilbyder også læring gennem online video træning. Jævnligt har vi også interne præsentationer og trænings-sessioner, for at vi lærer af hinandens erfaringer og ekspertviden.


Vi tilbyder træningsprogrammer hos vores partnere, hvor vores mindre erfarne IAM Konsulenter modtager op til 6 måneders fuldtids-træning med dertil hørende løsning af projekter.


Velkommen til ICY Security


Vi er en flad organisation, hvor drivet og interessen for IT er til at mærke. Det gør os fleksible og handlestærke og i stand til at nå yderst gode resultater. Du vil opleve, at vi er interesserede i din udvikling og dine in-put, og at du har direkte indflydelse på, hvordan vi skaber værdi og gør tingene.


Vores tid tilbringer vi ofte ude hos vores kunder. Vi har dog intern base i vores helt nye kontor i Søborg, hvor vi værdsætter vores kollegaskab og mødes til Casual Friday og morgenmad på kontoret eller sætter ud til sociale arrangementer sammen. 


Hvis du er interesseret i, hvad vi kan tilbyde dig i rollen som IAM Specialist, så send en motiveret ansøgning.
Har du nogen spørgsmål, kan du kontakte
Partner & CTO Kristian Thim,
kristian.thim@icysecurity.dk tlf.: 53819791 eller
HR Manager Kathrine Thonbo
kathrine.thonbo@icysecurity.dk tlf.: 60638607.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Thank You

Your application was submitted successfully.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

  • Location
    Søborg, København
  • Department
    Technical Consulting
  • Employment Type
    Full-Time
  • Minimum Experience
    Mid-level